tirsdag den 26. oktober 2010

Liv i huset !

I sidste uge måtte vi køre til dyrlæge og få vores søde rare gravhund Oda aflivet.

Oda havde fået livmoderbetændelse og fået en byld/knude under maven som bare blev større og større og desværre kunne hun ikke opereres da hendes nyrer ikke fungerede ordentlig.

Oda blev 10 år og hun var vores hund i otte år.

Vi fik hende fordi min venindes svigermor skulle på plejehjem og ikke kunne have hende med, min veninde havde en gravhundekennel men havde ikke plads til Oda, så vi tænkte at det da nok var en god ide at få en hund der var to år, så var vi jo fri for alt det der " hvalpe halløj " ! 

Så vi tog Oda til os, og det har vi aldrig fortrudt .... hvad ingen af os vidste var at Oda havde 7 små hvalpe i maven da vi hentede hende så jeg skal da lige love for at vi fik " hvalpehalløj "



Da hvalpene var store nok til at blive solgt plagede vores børn os om at få lov til at beholde en, så vi beholdte den spættede hvalp som kom til at hedde Matilde.

Matilde som er en hvalp ( tror hun selv ) på otte år savnede selvfølgelig Oda efter hun blev aflivet, om dagen lå hun bare stille i sin kurv og om natten vandrede hun rundt i hele huset og ledte efter Oda ... det var næsten ikke til at bære.


Så Fredag eftermiddag kørte vi til Hobro og hentede hende her.


Ulla som vi kalder hende, er halv ruhåret gravhund og halv foxterrier, og hun er ikke til at stå for !



Ulla er ti uger og fuld af krudt så Matilde blir´ jagtet rundt i hele huset og haven med.


Matilde har søgt tilflugt på sofaryggen, der kan Ulla og hendes små spidse hvalpetænder endnu ikke nå hende.


En lille smule håndarbejde er det blevet til, her en lille hæklet vest til min datter´s  veninde der kan føde hvornår det skal være.

Vesten er blevet lavet af mange i blogland har jeg set, og opskriften har jeg fra Familiejournalen, det er oprindelig en str. 2 år men jeg har hæklet med tyndt garn og tynd hæklenål så det er blevet en str. meget lille.

Jeg er også igang med at brodere en julekalender.

Julekalenderen er en kopi af den julekalender vi har haft og stadig har herhjemme.

Min mor broderede den til mine børn da de var små og sidste år lavede jeg en til min ene datters børn, så i år skal min anden datters børn have en ... når mine sønner så engang får børn ja så må jeg igang igen :o)






6 kommentarer:

  1. Nåe, hvor er det en dejlig fortælling fra det virkelige liv... Og hvor er de da bare skønne begge to. Det var et godt valg!
    Tillykke!
    -LisBeth.

    SvarSlet
  2. Er lige ved at græde... så frygteligt at skulle sige farvel til en højt elsket hund. Synes nok Oda så "ældre" ud, men hun kunne jo have haft gode år endnu, hvis blot hun ikke var blevet syg. Jeg føler med jer.

    ER også lige ved at kysse skærmen ved synet af nye lille Ulla. Blandingen af gravhund og terrier er skøn - min datter har en blanding af ruhåret gravhund (som jeg selv har) og en Jack Russel Terrier. Det er bare den skønneste hund. Så den skal I nok få glæde af. Måske også Mathilde... Godt hun kan finde fred nogle steder -der er jo krudt i sådan en lille hvalp!
    Tillykke med den lille.

    SvarSlet
  3. Tak skal i begge have :o)
    Nu har vi haft hende i 14 dage og hun er bare så dejlig.
    Matilde leger med hende ( det går rigtig vildt for sig nogen gange ) men synes også at hun er irriterende ind imellem, men for det meste er de rigtig gode venner.

    SvarSlet
  4. hej Jytte
    har smugkigget på din blog nogle gange - har fundet dig via den fantastiske SY Campari :o))
    Hvor sjovt at læse om dine hunde, før og nu. Sørgeligt med Oda, selvfølgelig.. Mathilde og Ulla er godt nok søde.. Vi har en 2 år gammel bullmastiff, 60 kg tung, og igår havde vi besøg af en 3 mnd labrador hvalp.. Og vores Bundy kunne ikke søge tilflugt på ryglænet...selv om han ville ønske han ku'..
    Monica

    SvarSlet
  5. Hej Monica !
    Hold da op hvor er Bundy en stor hund ... men den er da bare dejlig, jeg elsker det billede på din blog hvor den har lagt sit hovede på bordet !!
    Jeg kan godt se at den ikke lige kan hoppe op på ryglænet :o)))

    Det er hyggeligt at du kigger ind en gang imellem, jeg har også været omkring din blog flere gange.

    KH Jytte

    SvarSlet
  6. Hej Jytte

    Tak for din hilsen hos mig. Mærkeligt at jeg lige skal finde din blog, hvor du har indlægget om dine hunde - gamle som nye. Jeg er dyrlæge og har stået i den situation du beskriver mange gange. Det er aldrig let, men jeg er sikker på, at I har truffet den rigtige beslutning. Og det lyder også som om at I savner med alle de gode minder på nethinden - og med noget livsbekræftende nyt hundeliv i huset :-) Dejligt.

    Har lige nået at surfe lidt rundt på din blog, og jeg er da allerede forelsket i dine mange skønne kreationer. Jeg vil glæde mig til at se flere.

    God søndag aften.

    Mvh. Mette

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...