søndag den 3. oktober 2010

Uglehue :o)

Jeg har hæklet en uglehue til Alfred.
Opskriften har jeg købt på Etsy, og efter flere forsøg på at ramme lige den størrelse som passede Alfred er det endelig lykkedes ... nu skal der så laves en til storebror Sofus.


Alfred i sin nye uglehue.
Den er ikke helt færdig, der skal nemlig også lige et par fletninger i øreklapperne hvis den skal være som huen i opskriften.


Sådan ser den færdige hue ud.


Alfred ser da ud som om han er ganske godt tilfreds med resultatet !!


Et par sko har jeg også hæklet ... de var egentlig også til Alfred, men de er blevet for små, så jeg må igang med et par et nummer større.
Opskriften er igen en jeg har købt på Etsy, hvis man skriver pdf i søgefeltet så dukker der bare så mange skønne skønne ting frem som man kan købe opskrifterne på !

-----------------------------

Og så har jeg gjort som mange af i andre kreative blogdamer, jeg har fået mig en lille butik på Amio ... jeg har åbnet den men har endnu ikke fået noget på hylderne, jeg er stadig ved at ordne billeder og tekst på de ting jeg foreløbig har lavet.

Det første der kommer i min butik blir´ mobiltasker i en størrelse så den passer til iPhonen, eller mobiler i nogenlunde samme størrelse som iPhonen.


Jeg har fundet nogle fine malede træknapper som passer fint til de farver jeg har hæklet mobiltaskerne i.


Taskerne er hæklet med nogle masker som hedder starstitch, og hvis man ser dem tæt på kan man se at det ligner små stjerner ... det er vist ikke rigtig til at se på dette billede.



Flotte farver.
------------------------------
Lige til sidst et billede af vores dobbeltdækker gravhund.

Oda og Matilde ( som er mor og datter ) vil begge gerne ligge op af radiatoren og her er Oda så den der kom først,så Matilde har valgt at lægge sig ovenpå så hun også kan nyde godt af varmen :o)






4 kommentarer:

  1. Ej er vild med den uglehue. Kan man bestille en hos dig? :-)

    SvarSlet
  2. Hej Julie !
    Der er lige nogle ting jeg skal ha´ på plads med mønsteret.
    Lisa ( min datter) siger nemlig at huen har udvidet sig lidt, men den har ikke været vasket endnu så den kan jo også risikere at krybe lidt ... og så tænker jeg på at prøve mig lidt frem med at komme foer i den, garnet er nemlig 70 % uld og den skal jo nødig kradse de små kinder :o)
    Men når alt det er på plads, så skriver jeg lige en mail til dig !
    KH Jytte

    SvarSlet
  3. Hvor er den skøn, den hue! Og sikken kavalkade af farver i etuierne.

    Gravhundene? Ja, de er et kapitel for sig. Det er kun gravhunde, der kan gøre dette - hvor er de herlige og elskelige! Er selv den lykkelige ejer af gravhund nr. 2.

    Oda ser ud som om hun har lidt år på bagen?

    SvarSlet
  4. Oda blev 10 år, igår måtte vi tage den tunge beslutning at få hende aflivet.
    Hun havde livmoderbetændelse og havde en byld/knude under maven der bare blev større og større.
    Dyrlægen frarådede os at få hende opereret, han mente ikke at hendes nyrer ville kunne holde til det, så han sagde at vi skulle komme med hende når vi syntes hun ikke havde det godt mere ... og det blev så igår.

    Det gik stille og roligt og nu ligger Oda begravet i vores have ... det der så næsten ikke er til at bære lige nu er at hendes datter Matilde savner hende, ja det gør vi jo alle, for hun har været en rigtig sød, dejlig og sjov hund.
    Gravhunde er nemlig som du skriver et kapitel for sig selv :o)

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...